Rideangst

Et ellers tabubelagt emne, bliver mere og mere debatteret, på de sociale medier, nemlig angsten for at ride.

Nogen husker nok, hvordan de som barn ubekymret red over stok og sten. Som voksen er det ikke helt det samme længere, måske er man kommet alvorligt til skade eller man har fået børn og ansvaret som forældre hviler på en. Man er lidt mere betænkelig eller måske direkte blevet meget utryg over hvad en ridetur kan medføre.

Det er selvfølgelig klart at det kan hjælpe enormt at have en hest, der matcher ens temperament og være en af de bedste løsninger. Andre gange kan man have mødt drømmehesten, der selv har skeletter i skabet. Har man viljen er der rigtigt mange værktøjer man kan benytte sig af, for at komme op på hesten igen.

Ved at skabe en relation til hesten og sammen udvikle sin rejse med hesten, mod næste skridt, kan man få sine ridedrømme tilbage. Altså ved at lære om hestens adfærd (og som fingerregel være sikker på at der ikke er noget fysisk galt med den), gå langsomt frem, have fokus på egen adfærd, få ro på og rose selv de mindste sejre.