Comfortzoner

Comfortzoner eller læringszoner er rigtigt godt at arbejde med når man skal bevæge sig frem mod et mål, fordi hvis man er bevidst om dem så er man i udvikling. Nogle gange kan det være svært at komme ud af sin comfortzone af flere grunde. Det kan være at du har gjort det til en vane at blive i den, eller bare det at overskride grænsen er blevet en meget stor og uoverskuelig opgave for dig. Det kommer jo helt an på din indstilling og din situation. Nogle mennesker synes ekstremsport bare er sagen, mens andre synes det er en stor udfordring at køre i elevator f.eks.

På modellen kan man se 3 felter i hver sin farve. Den grønne er comfortzonen hvor man er hjemme og fortrolig med hvad man foretager sig. Det næste felt, det gule læringsfelt, er det spændende felt hvor man udvikler sig og lærer noget. Det sidste røde felt, er hvor man er kommet så langt fra sin comfortzone at situationen er blevet farlig og meget utryg.

Jo længere man bevæger sig fra midten af cirklen ud mod kanten, jo længere væk kommer man fra noget der føles godt. Det vil sige at hvis man er lige op mod kanten hvor det røde felt starter, så er man faktisk gået for langt. Når man lærer noget må det godt føles lidt ubekvemt, men ikke mere end at læringen også har mulighed for at ske.

Når vi taler om heste og det gør vi jo. Så er der faktisk to individer der skal lære noget og derfor bliver man nødt til at regulere læringszonen efter hvem der er i fokus.