Lederskab

Det er meget brugt at tale om lederskab inden for HMS, men i de senere år er denne opfattelse blevet udskældt, da mange opfatter det som at man skal dominere hesten og det er sådan set også det ord der bliver nævnt i nogle af de kendte HMS bøger. Også fra den mere traditionelle hesteverden, kan man høre udtryk som: “Du skal bare vise hvem der bestemmer”. Men hvad er det egentlig at være en god leder?

Mange virksomheder og nogle uddannelser er rettet mod at udvikle gode ledere, og jeg vil næsten vove at påstå at der bliver anvendt millioner af ressourser på at forske i godt lederskab. De fleste medarbejder i en virksomhed, vil sansynligvis ikke blive motiveret af dårligt lederskab, snarere lige omvendt.

Måske kan du huske fra folkeskolen at nogle af lærerne havde den evne til at gøre timen, sjov, inspirerende og motiverende, selv i det mest kedelige fag, f.eks.Tysk, Matematik, Historie, Sløjd?? Vælg selv. Den evne kan vi som hestefolk, rigtigt godt bruge, men i stedet for at have skoleelever, så har vi jo heste.

Hvis man gerne vil udvikle et harmonisk forhold til sin hest, må man også sætte sig i dens sted, lære at forstå hvad der får en hest til at gøre som den gør. Tom Dorrance nævner at hesten har et enormt højt overlevelsesinstinkt (selfpreservation) i kraft af at den er flugtdyr. Dette må vi som mennesker forstå og anerkende, helt ned i tåspidserne …også lige én gang til. Der er ingen heste der er frække, uopdragne eller “tager røven på en” for heste har ingen forudsætning for at lave udspekulerede manøvrer, der gør at mennesket “taber kampen”.

I vores samvær med hesten må vi guide den på en positiv og empatisk måde, der gør at den ikke kan lade være med at være sammen med os. Vi må arbejde hen mod at fremelske et harmonisk team med vores hest lidt af gangen, for i kraft af at vi er to vidt forskellige skabninger med forskellige virkeligheder og behov, så kommer det som regel ikke gratis at mødes på halvvejen. Vi mennesker skal altså ikke “vinde over hesten”, men øve os selv i at være ledere for hesten ligesom f.eks. ens favorit lærer, forældre eller chef.

Når vi taler om hesten og dens rangorden i flokken, er det en helt anden snak. Som regel er det en ældre hoppe der leder mod føde og vand, mens hingsten mere har travlt med at holde sine hopper samlet og jage rivaler væk, i naturen altså. Foruden flokken, er der bachelorgrupper med hingste.

“Lederen” i hesteflokken kan faktisk godt cirkulere. Her er de 3 små hestebasser, A, B og C. Der kan A f.eks. være over B men ikke over C, fordi C er over A.

I hestehold bliver der også knyttet venskaber, foruden onkler og tanter der er med til at udvikle og passe på, sådan som heste nu gør.

Man kan godt se heste der kan flytte på alle de andre i flokken, men spørgsmålet er om det egenlig er førerhesten. Det findes der i nyere tid mange diskussioner om, f.eks på grund af at vi holder hesten væk fra dens oprindelige levevis, så dens adfærd ændres efter forholdene.