Profil

Profil

Min rejse.

Lige siden 1999 har Natural Horsemanship været min stærke passion, derfor har jeg altid nysgerrigt undersøgt alt jeg kunne komme i nærheden af. Jeg startede som mange andre med Klaus Ferdinand Hempfling og en længerevarende periode ved Parelli, men min rejse har ført mig langt videre hvor personnavne ikke længere har nogen betydning. Det vigtigste for mig er at være i en udvikling, hvor jeg kan se den røde tråd sammen med hesten. Det betyder at min træningfilosofi i dag er understøttet af brødrene Dorrance (The great basin buckaroo tradition) og deres elever til nulevende generationer. Jeg har yderligere beskæftiget mig med videnskabens indlæringspykologi, akademisk ridekunst og klikkertræning. Du kan læse mit CV her!

Jeg er langt fra færdig med at være nysgerrig, lære og fortsætte rejsen. Det er derfor en naturlig ting for mig at fortsætte frem af denne sti og tilbyde undervisning til andre. Som underviser er jeg interesseret i at du og din hest rent faktisk lærer noget og får en god oplevelse. Du kan via min undervisning realisere et venskab med din hest og lære at kommunikere med den ud fra dens egen forståelse og univers. Det er kommunikation med heste på højt plan!

Jeg er uddannet pædagog og ville gerne finde et jordbunden navn, heraf navnet: “Hestepædagogen”. En pædagog er jo en der eksempelvis udvikler kompetencer via relationer og leg og det er jo netop essensen af Natural Horsemanship.

Min historie

Mit første ridt var på Island som 4 årig, hvor jeg sad foran sadlen hos en voksen. Naturen og hestene ramte mig og efter det har jeg altid haft en kærlighed til heste. 

I 80’erne red jeg på Solhøjgård ridelejr i Nordjylland hver ferie og endte da også med at være ride-leder for andre deltagere. Jeg har også gået til ridning på forskellige rideskoler, men det fungerede aldrig for mig. Jeg trivedes bedst ude i naturen.

Sidst i 80’erne fik mit hjem i Sverige 4 heste og det blev dem jeg havde samvær med i mange år, efterhånden blev flokken øget til 11 heste. De er disse heste der haft haft mest betydning for mig og det er da også en efterkommer af dem jeg har i dag. Jeg red med elever og kørte vogn i de svenske skove men der var ofte problemer og nogle gange uden at jeg var klar over at det var problemer. Det lærte jeg at leve med og accepterede det som en måde at have hest på.

I 1999 opdagede jeg så, at det var muligt at synkronisere med sin hest når man trak den fra A til B og jeg blev klar over at der altså var en helt anden tilgang til heste et sted derude. Efter noget tids søgen efter en underviser, har jeg ihærdigt praktiseret Natural Horsemanship siden. Det er blevet til et hav af kurser, træning, lektioner, litteratur og læring ikke mindst fra hestene selv!