Har du nogensinde tænkt på hvad “Natural Horsemanship” egentlig er og hvor det stammer fra? Ordet “Horsemanship” forstås egentlig som kendskabet til hestehold i alt hvad det indebærer, men er gerne anvendt i et holistisk perpektiv, hvor man også tager hensyn til hestens psyke, og for at sætte ekstra mening og vinkel i ordet har man valgt at sætte “Natural” foran. Her kommer lidt historiske oplysninger.
Begrebet “Natural Horsemanship” er et forsøg på at navngive en hestevenlig tradition der havde en opblomstringstid omkring Californien i begyndelsen af forrige århundrede. Denne tradition er med rødder helt tilbage fra Xenophons tid i Grækenland omkring år 470 f.Kr. men er blevet bevaret helt op til vores tid af “cowboys”. De kaldes også for Vaqueros, Buckaroos, Horsemen m.m. Traditioner bundet til denne måde at være med hest på findes stadig, globalt set, men man skal højst sansynligt lede efter det. Tilgangen er egentligt ikke noget nyt, men disse traditioner var ved at gå tabt på grund af at hestehold i dag, primært er hobby og sportsrelateret. Da dampmaskinen/benzinmotoren blev opfundet, havde man jo ikke brug for at anvende hesten i det daglige længere. Den undervisning der regelbundet finder sted på rideskoler er med rødder i en konkurrencesport der må siges at være en betydeligt yngre tradition. Det er ikke den jeg taler om her.
At natural horsemanship har overlevet skyldes dels det helt praktiske i at det er lettere at drive kvæg over ujævnt terræn til hest, frem for i en transport og derfor stadig bliver gjort den dag i dag omend det ikke foregår så ofte. Dels er vi nu i en tidsalder hvor fysiske grænser ikke betyder så meget og vi kan hurtigt anskaffe ny viden. Engang var disse traditioner kun tilgængelig ved direkte mundtlig overlevering, men blev bedre kendt da Ray Hunt udgav sin bog: “Think harmony with horses” i 1978 og begyndte at holde clinics for folk.
Kendskabet til nogle af disse tankegange fik et globalt gennembrud da filmatiseringen af den noget dramatiske novelle “Hestehviskeren” skrevet af Nicholas Evans fik premiere i 1998. Da Evans lavede research til sin bog, havde han nemlig stødt på nogle af disse “cowboys”. Således blev det også den efterhånden meget kendte Buck Brannaman, der assisterede filmens hestescener. Det er nu næsten 20 år siden.
For nogle år siden fik Buck Brannaman filmatiseret en dokumentarfilm om hans liv, som har givet endnu mere opmærksomhed til denne tilgang.
Traditionen indeholder bl.a. de bredt favnende ismer som “Feel, Timing and Balance” og “Mental, Emotional and Physical balance”. Der er altså tale om hesten hele vejen rundt og er ikke kun en metode eller teknik, men en måde at være sammen med heste på…et mindset. Helt konsekvent forbereder man hesten med jordarbejde inden man sætter sig op.
Betegnelsen “Natural Horsemanship” er dannet af Pat og Linda Parelli, omkring 1980’erne, i et forsøg på at navngive den tilgang Tom Dorrance (Hestens advokat) m.fl. repræsenterede. Betegnelsen er ikke tænkt som en lighed til Parelli-systemet, hvorfor de da også anvender deres eget navn foran.
Tidligere var denne form for horsemanship uden nogen egentlig betegnelse, men den adskilte sig væsentligt fra alle andre i det grundessensen handlede om at med empati, forstå hestens natur og egenskaber til bunds og anvende denne forståelse når hesten skulle leve en domesticeret tilværelse blandt mennesker…og som ridehest. Nogle clinicians har taget navnet “Natural Horsemanship” til sig, mens andre undlader. Der hersker en mening om at betegnelsen mere handler om profit og forretningsstrategi end at være i et med hesten. Hvor om alting er mener jeg ikke man kan tage patent på en kultur og noget så banebrydende og det er jeg ikke ene om! Jeg bruger selv betegnelsen i et forsøg på at fortælle omgivelserne om hvilken tilgang vi er henne i.
