Om at ændre vaner

Godt horsemanship, handler om at have gode vaner! For at noget bliver en vane bliver vi bevidst nød til at gentage den samme handling en del gange før den er blevet indlejret som sådan. Vi har dårlige vaner vi gerne vil af med og nye mønstre vi gerne vil etablere.

At skabe helt nye mønstre er relativt lettere end at bryde gamle vaner, for nye mønstre har ikke sat sig fast som en ubevidst handling vi gør pr. automatik. Det kan være at man har dårlig balance ved ridning, holder hesten i stram snor når man trækker den, skælder ud eller klapper hesten osv. osv.

Hvis vi tager eksemplet med at klappe hesten, som vi gerne vil ændre til at ae og nusse hesten i stedet, så må vi først tage en beslutning om at vi vil gøre det og gå helhjertet ind for det. Så hver gang at vi i starten opdager at vi klapper den, ups, så retter vi os selv og skynder os at nusse den i stedet. Med tiden vil vi få en ny vane og den gamle med at klappe hesten vil blive skiftet ud.

I læringens fire faser på billedeksemplet kan man se hvordan en kompetence udvikler sig i ens bevidsthed, når man arbejder med den.

Hav tålmodighed med dig selv! Ændringerne skal nok komme hvis du virkelig vil og tager et skridt ad gangen.

Der findes flere værktøjer hvorpå man kan tilegene sig nye vaner. Et eksempel er “The complaint free bracelet”, på dansk: “Det brokke fri armbånd”. Ideen er at man i 21 dage ikke må brokke sig,  hver gang man kommer til det, skal man flytte armbåndet over på den anden arm og starte forfra med at tælle de 21 dage. Armbåndet fungerer som en lille reminder på at man er ved at ændre mønster fra noget ubevidst til noget bevidst og de 21 dage har en betydning i forhold til indlæring.